Min barndoms landsby
Kattinge
Dette er min historie om landsbyen Kattinge
i min barndom - Som jeg husker den
ABOUT US
Tell website visitors who you are and why they should choose your business.
Because when a visitor first lands on your website, you’re a stranger to them. They have to get to know you in order to want to read your blog posts, subscribe to your email newsletter, or buy what you’re selling.
HVEM OG HVORFOR
Hvem er jeg
Jeg er født på “Toftagergaard” (den gule gård), lang tid før der var noget der hed Kattinge Bygade 3. Det var “under krigen” – et udtryk, som de der havde oplevet 2. verdenskrig, i mange år brugte, når de skulle tidsfæste noget som var sket i de år – Så var det ligesom på plads.
I dag høres udtrykket sjældnere og sjældnere, vel fordi der er så forholdsvis få tilbage af dem som selv husker krigen.
Skolefoto taget da jeg gik i første klasse på
Herslev-Gevninge Centralskole – 1952
Selv husker jeg ikke noget så langt tilbage, vel fordi jeg er født så langt henne i krigen, at man, om ikke kunne se enden på den, så dog i hvert fald begyndelsen til enden.
– Mine egne første erindringer knytter sig nok til 1949/1950.
Hvorfor dette skriv
Jeg blev inspireret, da jeg i slutningen af 2020, på internetsiden “Roskilde før og nu”, stødte på en stribe ældre billeder fra Kattinge, hvis oprindelse stod endog meget tydeligt i min erindring
De blev taget i sommeren 1956, da ASA Film var i gang med at optage filmen “Den kloge mand”.
Filmen foregår i landsbyen “Randrup”, som til forveksling ligner Kattinge.
Fremtrædende, og gennemgående i filmen, var især Edith og Karls hus (Vænget 7), “hvor den kloge mand boede”.
Den kloge mand og hans husholderske, Osvald Helmuth og Sigrid Horne-Rasmussen, ved indgangen til huset, den gang var det indgangen til loen – 1956
Billederne på internetsiden fik mig dels til at huske, at jeg faktisk selv var i besiddelse af en del gamle Kattinge-billeder, dels blev jeg inspireret til at sætte ord til nogle af dem.
- - - - -
Det er/var mit håb, at I der i dag bor i Kattinge, vil synes at de var interessante.
Jeg besluttede mig i hvert fald for, hurtigst muligt at gøre disse billeder tilgængelige for flere, hvilket, som nogle vil vide, i første omgang resulterede i en stribe indlæg på Kattinge Bylaugs Facebook side.
– – – – – – – – – –
Jeg synes selv, at gamle billeder altid er spændende, at kigge på – Når man ser på de gamle billeder, dukker historien bag billedet ofte op, og der er, på en eller anden måde, altid en historie gemt i dem.
Tænk på at billederne er taget på et tidspunkt, hvor man ikke bare tog sin mobiltelefon frem, og “skød løs”.
For ikke mange år siden måtte man, hvis man da havde et fotografiapparat, til lommerne, hvis man ville fotografere. Først købe film, 8 billeder på en film var det almindelige, senere betalte man for at få filmen fremkaldt og få lavet billederne, og det var vel at mærke for både de gode og de dårlige – når man havde afleverede en film med otte optagelser, fik man otte aftryk retur, brugbare eller ej.
Alt i alt en relativ dyr hobby, så man tænkte sig om inden man trykkede på udløseren, og netop derfor er de enkelte billeder næsten altid forbundet med en historie.
I de fleste tilfælde er det min egne oplevelse af tingene jeg skriver om, men også historier med tæt tilknytning til Kattinge, som jeg f.eks. har fået fortalt af andre, vil være en del af dette skriv om min barndoms landsby.
De tre skuespillere, Henrik Sandberg,
Keld Markuslund og Arthur Jensen, ved Kattinge gadekær – 1956
Historierne vil, i den udstrækning det er muligt, være suppleret med billeder – dels fra min families gemmer, billeder som jeg har været så heldig, at andre har stillet til rådighed for mig.
En del af dem har jeg lånt af Knud Knudsen, hvis morfar, Hans Hansen, ejede og drev Gundmosegaard indtil Knuds forældre, Ingermarie og Karl Knudsen tog over.
Hans Hansen har taget mange billeder, men især Karl Knudsen var en ivrig fotograf der, som jeg husker det, altid gik rundt med kameraet i en rem om halsen.
Desuden har især Ragnhild Andersen bidraget med både billeder og erindringer, som i høj grad har rusket op i min hukommelse.
Det er mit håb, at I der læser dette vil få tilnærmelsesvis lige så stor glæde af billederne, og erindringerne, fra min barndom i Kattinge, som jeg har haft af at skrive dem.
Familien Mancoba
Kunstnerparret Sonja Ferlov Mancoba og Ernest Mancoba boede med deres søn Wonga i huset tættest på gadekæret (Svinget 2) Familien var helt klart en del af min barndoms landsby .
Hvorfor den senere så berømte familie slog sig ned i netop Kattinge ved jeg desværre ikke, men jeg har på et tidspunkt fået fortalt, at Sonja Ferlovs onkel, vist nok antikvitets- og/eller kunsthandler i Hellerup, for Kr. 4.500 købte huset til dem- Måske har han haft tilknytning til området, eller også har huset og prisen bare passet ham.
Billedet viser den lille familie ved gadekæret – det viser også, at Kattinge i dag, næsten 75 år senere, heldigvis stadig ligner sig selv.
Det ville have været skønt, hvis Sonja Ferlov havde efterladt et kunstværk, som vi alle i dag kunne se på Gadekærspladsen i Kattinge – det gjorde hun desværre ikke – men heldigvis har interesserede Kattinge borgere, såvel som andre interesserede, mulighed for at spadsere en tur i Rosenhaven bag Roskilde Bibliotek, hvor et af hendes værker, den nonfigurative bronzeskulptur, ” Effort Commun”, kan betragtes.
Figuren har stået i Rosenhaven siden 1980,
Statens Museum for Kunst havde i foråret 2019 en udstilling, hvor man satte spot på Sonja Ferlov Mancoba, som man ved den lejlighed kaldte for “en af nyere tids vigtigste danske kunstnere”.
Da familien i 1952 flyttede fra Kattinge, var det for at slå sig ned i Frankrig.
Efterfølgende har det været skrevet, at de flyttede på grund af intolerance i Danmark.
Om det var årsagen ved jeg ikke, men hvis det var tilfældet, så var det næppe i Kattinge problemet var – Det er i hvert fald mit indtryk, at familien, lige som alle andre, var en integreret del af min barndoms landsby, hvilket nedenstående billede vel er en en meget god indikation på.
Wonga Mancoba og Ruth Borg Olsen,
på en trappesten i Kattinge – 1949